I det fynske folks tjeneste

Boligselskab slår alarm: Black Army hærger i Vollsmose

Boligselskab slår alarm: Black Army hærger i Vollsmose. Arkiv.

Black Army skaber utryghed i Bøgeparken i Vollsmose. Boligselskab efterlyser nu hjælp fra politiet.

Fyns Politi lukkede den 4. oktober i år Black Armys klubhus i Odense efter at bandekonflikten mellem dem og Hells Angels eskalerede i efteråret. 

Men det betyder ikke at bandens aktiviteter er gået i stå, de er blot rykket andre steder hen. Det får nu boligselskabet Cicica til at slå alarm til politiet.

- Black Army har indtaget Bøgetorvet. Det er eskaleret, siger Jens Pilhom, direktør i Civica til Politiken. 

Ifølge Politiken bakkes dette op af flere frivillige kræfter i området og en række beboere. De fortæller samstemmende om øgede spændinger, efter at politiet lukkede Black Armys klubhus på Nyborgvej i Odense.

Angiveligt skulle medlemmer af Black Army holde vagt i Bøgeparken og kontrollere, hvem der kommer ind og ud.  Ifølge Jens Pilhom må tomme lejligheder barikaderes med træplader for at undgå, at Black Army indretter dem som hashbuler. 

Problerne i det udsatte boligområde får nu Jens Pilholm til at efterlyse mere hjælp fra politiet. 

Læs hele Politikens artikel her. 

Politidirektør ved Fyns Politi Kit Claudi Grøn-Iversen forsikrer over for Politiken, at der er styr på situationen. 

- Vi samarbejder lige nu med Nationalt Efterforskningscenter og Taskforce Vest for at lægge ekstra tryk på Black Army. Det indebærer blandt andet fokus på bandeexit og på at hindre, at banderne vokser, siger Kit Claudi Grøn-Iversen til Politiken. 

Den 14. december besluttede Fyns Politi at ophæve lukningen af Hells Angels og Black Armys klubhuse.

Læs også Bandekrig: Fyns Politi genåbner bandeklubhuse

Ved du noget? Så send os et tip

FYN NU