Borgere: Politikere inhabile i sygehus-sag

Flere af naboerne til sygehusbyggeriet i Svendborg mener. at amtsrådets medlemmer er inhabile i sagen om en eventuel VVM-undersøgelse. Politikerne i amtets trafik- og miljøudvalg skal torsdag tage stilling til om de to ekstra etager på sygehusbyggeriet i Svendborg kræver en såkaldt VVM-undersøgelse. Men samtidig er Fyns Amt bygherrer på sygehus-projektet - og den kombination gør naboerne betænkelige.

-

Flere af naboerne til sygehusbyggeriet i Svendborg mener. at amtsrådets medlemmer er inhabile i sagen om en eventuel VVM-undersøgelse.

Politikerne i amtets trafik- og miljøudvalg skal torsdag tage stilling til om de to ekstra etager på sygehusbyggeriet i Svendborg kræver en såkaldt VVM-undersøgelse. Men samtidig er Fyns Amt bygherrer på sygehus-projektet - og den kombination gør naboerne betænkelige.

- Det er jo betænkeligt, at det er de samme mennesker, der skal bygge et byggeri, som også skal tage stilling til om byggeriet er lovligt. Denne sag skal undersøges til bunds, siger Peter Teglhøj, der er næstformand i beboerforeningen omkring sygehuset.

Oprindeligt skulle Sygehus Fyn Svendborg kun være bygget i fire etager plus en kælder. Men der var store problemer med grundvandet, så det viste sig umuligt at bygge en sygehuskælder. Istedet blev det besluttet at bygge to ekstra etager på sygehuset. Nu skal trafik- og miljøudvalget tage stilling til om støj- og visuelle gener er så store, at der skal laves en egentlig VVM-undersøgelse.

- Jeg mener, at det tangerer til inhabilitet. Og hvis det kommer til stykket, så er vi parate til at gå til tilsynsrådet, siger Peter Teglhøj.

 

Oversigt

    Oversigt