Borgermøde om havnebad

Der er udsigt til flere tilbud til badenymfer og vandhunde i Odense. Et udendørs bad i Odense Havn er på tegnebrættet. Men den plan møder kritik.

- For mig handler det om, at vi har sagt, at vi ønsker at udvikle havneområder. Så skal vi også sætte noget handling bag, siger By- og kulturrådmand, Jane Jegind, Venstre.

- Havnen skal være et sted for mennesker, det er det jo ikke i dag. Men det kan et havnebad være med til at ændre, siger Anders W. Berthelsen, medlem af By- og kulturudvalget i Odense

Men et udendørs havnebad er dyrt og kan kun bruges få uger om året, lyder kritikken fra Dansk Folkeparti.

- I stedet for at bruge pengene på et havnebad, der kun kan bruges få måneder om året, så kunne vi i stedet bruge penge på et bygge endnu en svømmehal om til badeland, som vil kunne bruges hele året rundt, siger byrådsmedlem Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Borgermøde i Nordatlantisk Hus

Borgermødet om Odenses kommende havnebad bliver afholdt torsdag den 13. februar kl. 19.00 - 21.00 i Nordatlantisk Hus.

På borgermødet bliver der mulighed for at få svar på spørgsmål om det kommende havnebad, der åbner dørene i 2015.

På borgermødet bliver der mulighed for at kan deltage i små tema-workshops, hvor løsninger på havnebadets udfordringer og kreative idéer til indretningen får frit spil.

Borgermødet åbnes ved by-og kulturrådmand Jane Jegind, og herefter vil By- og Kulturforvaltningens direktør Stefan Birkebjerg Andersen kort gennemgå tidsplanen og de foreløbige rammer for den nye udendørs pool i hjertet af byen.

Odense Kommune har afsat 25 millioner kroner til et havnebad, som skal ligge ved havnepladsen.

Konsulentfirmaet COWI har udarbejdet skitser til, hvordan havnebadet kan tage sig ud. Den endelige udformning planlægges i foråret 2014.

Oversigt

    Oversigt