Borgmestre dyster i Match Race

Borgmestrene fra Middelfart, Vejle, Fredericia og Kolding samt formanden for Region Syddanmark dyster tirsdag i Match Race udfor Middelfart Marina.

Middelfarts borgmester, Steen Dahlstrøm forsvarer pokalen fra sidste gang i et race, hvor bølgerne plejer at gå højt.

Vinderen får æren, pokalen og håneretten.

- Match Race handler om at sætte det bedste hold, læse vinden og vandet, tage bestik af konkurrenterne og lægge sin strategi. I virkeligheden ikke så meget anderledes end at drive en kommune, siger Steen Dahlstrøm.

Borgmesterdysten i Match Race er tidligere blevet afholdt i 2006, 2010 og 2012, og selvom de konkurrerer på vandet, er arrangementets formål at styrke samarbejdet mellem kommunerne og regionen.

Starten går klokken 10.00 og det slutter klokken 15.00. Tilskuere kan følge slagets gang fra Middelfart Marina.

Match Racing Denmark står for det praktiske.

Oversigt

    Oversigt