Brand i vaskekælder: To asyldrenge tiltalt efter hård paragraf

En retssag mod to asyldrenge er i fuld gang. Den ene nægter sig skyldig og peger på medtiltalte.

To asyldrenge fra det nu nedlagte Børnecenter Tullebølle på Langeland sidder i Retten i Svendborg.

Her er drengene tiltalt for brandstiftelse i asylcentrets vaskekælder 13. juli i år.

Drengene, som var henholdsvis 16 år og 17 år på gerningstidspunktet, har en alvorlig sigtelse hængende over hovedet. De er sigtet efter paragraf 180, som i yderste konsekvens kan betyde fængsel på livstid.

Drengene har siden brandstiftelsen siddet varetægtsfængslet. Og på retssagens første dag, onsdag, nægtede den ene dreng sig skyldig og pegede på sin medtiltalte, som skyldig i brandstiftelsen.

Der falder dom i sagen 22. december.

Det er også paragraf 180 der er i spil i brandstiftersagen fra Odense, hvor en 41-årig mand er tiltalt for 14 påsatte brande. Her kræver anklageren otte års fængsel.

Paragraf: 180

 

Oversigt

    Oversigt