Years and Years, Tinderbox, Blå Scene
Fire ud af seks stjerner
Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA
Det er en stor skare, der har fundet vej til Blå Scene klokken 20.05, da den engelske elektropoptrio Years and Years går på scenen. Gruppen har da også haft to megahits fra sidste års debutalbum ”Communion”, ”Desire” og ”King”, og i november kunne de næsten fylde Tap1 i København med plads til 6000 mennesker. Mindre end et år tidligere havde de givet deres første danske koncert i Pumpehuset med præcis en tiendedel af Tap1’s kapacitet.
Gruppens logo, et stort ”Y” lyser elegant på bagscenen bag trioen alias sanger Olly Alexander, keyboardspiller og bassist Mikey Goldsworthy, og keyboardspiller Emre Türkme samt ekstramusikerne, en trommeslager og to korsangerinder. Publikum tager pænt imod åbningsnummeret ”Shine” og det efterfølgende, det dancehall-inspirerede ”Take Shelter”, men der er noget, der ikke helt spiller. Olly Alexanders karakteristiske lyse vokal, som er gruppens absolut største aktiv, ligger alt for lavt i mikset og træder dermed slet ikke i karakter. Det forhindrer dog ikke publikum i at synge med på ”oh-oh”-passagerne i ”Border”, som Olly Alexander knytter sammen med gårsdagens brexit-afstemning. ”Det er en trist dag i dag,” siger han og tilføjer: ”Jeg hader grænser, jeg hader Nigel Farage” (leder af UK Independence Party og svoren EU-modstander, red.). Engang var de fleste musikere og kunstnere modstandere af EF/EU, i dag er billedet mere broget.
De politiske kommentarer synes at gå hen over hovedet på publikum, der tager bedre imod balladen ”Memo”, hvor Olly Alexander sætter sig til klaveret, og hans flotte vokal går klarere igennem. ”All your notes are higher than my grades”, kan man læse på et humoristisk skilt fra en kvindelig fan på første række – tilsat hjerter i regnbuefarver, formodentlig en henvisning til Olly Alexanders erklærede homoseksualitet. Hvilket dog ikke forhindrer størstedelen af publikum på de forreste rækker i at være hunkøn, og det høres også tydeligt, når de synger med, eller når den spinkle Olly Alexander danser lidt akavet på scenen, til lyden af jubel.
En håndfuld numre inde i koncerten synes der omsider at være kommet styr på lyden, og Alexanders stærke vokal træder tydeligt frem, hvilket blandt andet klæder balladen ”Eyes Shut”. Det nye nummer ”See You Now” er en uptempo-sang, som fungerer godt, og faktisk har bandet en del gode numre i ærmet ud over deres hits, ikke mindst de afdæmpede, og så det førnævnte, dancehall-påvirkede ”Take Shelter”. Derfor virker et cover-mashup af Katy Perrys ”Dark Horse” og Drakes ”Hotline Bling” overflødigt, selvom det selvfølgelig er et velfungerende trick foran en femcifret forsamling.
I slutningen af koncerten får vi hittene ”Desire” og ”King”, hvor især sidstnævnte får gang i fællessang og hop. Dermed ender Years and Years med at komme sikkert i havn efter en vaklende søgang i koncertens første fjerdedel. Men hvor svært kan det egentlig være at skrue op for en mikrofon? Så Olly Alexanders toner er stadig højere end deres karakter for denne koncert.
Sætliste: