Britta vejer 165 kilo: Jeg frygter, jeg dør af det her

Britta Sonne Schou lider af tvangsoverspisning. Men den spiseforstyrrelse er ikke godkendt som diagnose - og derfor kan Britta Sonne Schou ikke få hjælp. Nu frygter hun, at hun dør af sin overvægt.

Siden teenageårene har Britta Sonne Schou lidt af tvangsoverspisning. 

Så bliver jeg bare ved med at spise og spise og spise. 

Tvangsoverspisning eller Binge Eating Disorder er en spiseforstyrrelse, der gør, at man ikke kan kontrollere, hvor meget mad man indtager. 

- Så bliver jeg bare ved med at spise og spise og spise. Selvom hovedet godt ved: Nu bør du stoppe. Men jeg kan ikke mærke det her, siger Britta Sonne Schou og peger på maven.

- Så jeg bliver ved med at spise indtil det simpelthen sidder helt oppe i halsen. Og jeg slås jo med dårlig samvittighed bagefter. 

 

 
 

Hun vejer nu omkring 165 kilo. Men der er ingen hjælp at hente fra hverken læge eller kommune. 

- Man føler bare, at man støder panden mod en mur hele tiden. Og mange gange har jeg også opgivet. For hvordan skulle jeg kæmpe, og hvor skulle jeg kæmpe henne, når der ikke var nogen, der ville høre, hvordan jeg egentlig havde det. Det har været hårdt. 

Ingen diagnose - ingen hjælp

Det anslås, at der i Danmark er 40.000 personer, der lider af tvangsoverspisning. Det er flere mennesker, end der lider af anoreksi og bulimi til sammen. Men tvangsoverspisning er endnu ikke godkendt som en diagnose. Og derfor er der ingen hjælp at hente for folk som Britta Sonne Schou. 

- Jeg mener, problemet ligger i, at man bruger diagnoserne til andet end det, de var tænkt som. Det vil sige, at man i dag stort set ikke kan få hjælp i det kommunale system, hvis ikke der er en diagnose, og det var jo ikke det, der var meningen, fortæller Knud Kristensen, der er formand for Landsforeningen SIND.

Men netop det, at det kun er diagnosen, der er den adgangsgivende billet til hjælp fra det offentlige, er en af de store grunde til, at der bliver givet så mange diagnoser. Sådan lyder det også fra diagnosernes kritikere. 

De behøver ikke have en fancy diagnose, før en kasse åbnes eller at jeg som praktiserende læge må henvise den person til en psykolog.  Det burde jo være nok, at jeg kan beskrive vedkommendes problem.

- Prøv at hør her. Jeg synes jo, at de mennesker, der har det svært, skal hjælpes. De behøver ikke have en fancy diagnose, før en kasse åbnes eller at jeg som praktiserende læge må henvise den person til en psykolog.  Det burde jo være nok, at jeg kan beskrive vedkommendes problem.

- Vi behøver ikke gøre det til en diagnose, for at man kan få hjælp, men det er der, vi er nået til. Vi er nået den her regide kassetænkning, hvor alt skal puttes ind i kasser, siger John Brodersen, der er professor i Almen Medicin på Københavns Universitet.

Britta Sonne Schou håber bare på, at hendes sygdom bliver anerkendt, så hun kan få hjælp.

Kan du ikke bare spise sundere og dyrke noget motion?

- Det er så let for andre at sige: Så tag dig dog sammen for pokker. Men har man ikke prøvet det, så ved man ikke, hvordan det er bare at skulle tage sig sammen. For det er altså ikke lige så let.

 

Britta Sonne Schou tvangsoverspiser, men kan ikke få hjælp

 

 

Oversigt

    Oversigt