Bronze til GOG!!!

I en hæsblæsende forestilling lykkedes det GOG at hive bronzen med hjem til Gudme. Det første sæt medaljer siden klubbens konkurs i 2010.

Der var engang, hvor GOG og KIF Kolding var de ultimative mastodonter i dansk herrehåndbold. Det var dengang, hvor de i perioden fra 1990 og frem til GOGs konkurs i 2010, samlet  vandt 16 ud af 20 mulige mesterskaber. 

Lørdag aften mødtes de to arvefjender så igen til  endnu en kamp om medaljer - denne gang dog kun af bronze.

GOG kom til Kolding med et komfortabelt forspring på fem mål, efter at klubben onsdag havde kørt Bo Spellerberg og co. baglæns ud af GOG Arena med en sejr på 32-27. 

Fra kampens start lignede det et GOG hold der fortsatte, hvor de slap i onsdags. Kolding havde nok af problemer med at følge med de hurtige GOG spillere der efter 22 minutter bragte sig foran med 8-11. 

Herefter var det som om, at nerverne satte ind hos Jakob Larsens tropper og Kolding åd sig langsomt ind.  1. halveg endte med en smal pauseføring til KIF Kolding København på 14-13.

2. halveg var en lang tåkrummende forestilling, hvor GOG konstant haltede efter. 
Efter 46 minutter bragte Kolding sig foran med de magiske fem mål, og så var der rigtig lang vej hjem for GOG. 

Godt hjulpet på vej af de medrejsende tilskuere lykkedes det dog de gulblusede at få kæmpet sig tilbage i kampen, og det hele endte med et 26-29 nederlag, og dermed kunne holdet og de medrejsende fans fejrer de første medaljer siden 2008. 

Oversigt

    Oversigt