Bulldogs forlænger med Larsen

Landsholdsaktuelle Martin Larsen tager to år mere i den odenseanske barndomsklub

Odense Bulldogs har forlænget kontrakten med den 21-årige Martin Larsen, der i sidste uge var med på backlinjen i Danmarks to landskampe mod Letland.

- Jeg synes godt om de planer, som der er lagt for den kommende og fremtidige sæsoner. Dem vil jeg gerne være en del af og bidrage til, siger Martin Larsen.

Den højrefattede back har udviklet sig i en god retning i den overståede sæson, hvilket har vakt landstræner Jan Karlsson interesse.

- I næste sæson er det min ambition at indtage en større rolle og forhåbentlig få mere ansvar. Jeg føler, at jeg har bevist, at jeg kan være med til at afgøre kampe, og det vil jeg arbejde hårdt på at udvikle yderligere til den kommende sæson, lyder det videre fra Larsen, der nu har fire landskampe på bagen.

Den unge Bulldogs-back præsterede hele 20 point (seks mål og 14 assister) i den forgangne sæsons 50 kampe, og han står i alt noteret for 220 kampe i barndomsklubbens spilledragt.

Den nye kontrakt gælder for den kommende sæson.

Oversigt

    Oversigt