Casper hjælper sclerose-ramte: Har byttet sig til 45.000 kroner

Fynske Casper Lykke har startet en speciel indsamling, for at samle penge til Scleroseforeningen. Han har nemlig sygdommen tæt inde på livet.

Det startede med en nøglering mandag 14. november 2016, og halvvejs gennem indsamlingsperioden har nøgleringene nu udviklet sig blandt andet til madrasser, dyner, jakkesæt og ikke mindst et gavekort på 45.000 kroner.

For at det giver mening, skal Caspers lidt anderledes indsamling forklares. Hans projekt hedder ’Byttelyst' og går ud på at bytte en nøglering til noget andet med mere værdi. 23 steder i Danmark er hold i gang med at bytte sig til ting med mere værdi. Fem af dem er her på Fyn.

Efter 14 byttedage samler Casper Lykke alle tingene sammen. Det hele bliver solgt på en auktion 12. december, og pengene går ubeskåret til Scleroseforeningen.

quote Det er en frygtelig svær sygdom. Du ved ikke hvordan morgendagen er

Preben Lykke, sclerosepatient

Pårørende til scleroseramt
Der må da være et eller andet jeg kan bidrage med, tænkte Casper Lykke, inden han fik idéen til indsamlingen.

At netop Scleroseforeningen kommer til at nyde godt af Casper Lykkes indsamling er heller ikke tilfældigt. Han er nemlig personligt berørt af sygdommen. Hans far, Preben Lykke, fik konstateret Sclerose tilbage i 1992 - den udgave af sygdommen som hedder primær progressiv sclerose.

Sygdommen sclerose

Siden 2003 har Preben Lykke siddet i kørestol.

- Det er en frygtelig svær sygdom. Du ved ikke, hvordan morgendagen er, siger Preben Lykke.

Sygdommen betyder, at Preben Lykke er fysisk begrænset. Og det har store konsekvenser. Ikke bare for ham selv, men også for familien. 

Fokus på sygdommen
For Casper Lykke handler projekt ’Byttelyst’ ikke bare om at samle så mange penge sammen som muligt. Han har et stort ønske om at sætte fokus på sygdommen og ikke mindst, at indsamlingen bliver så succesfuld, at Scleroseforeningen hvert år gentager aktiviteten. 

Interview søndag aften med overlæge Henrik Boye om sclerose

Tal på scleroseramte

Du kan følge med i byttehandlerne på 'Byttelysts' facebookside

Oversigt

    Oversigt