Dagens helt: Nabo reddede hund ud under brand

En nabo reddede onsdag eftermiddag en hund ud under en brand i en tilbygning i Rudkøbing. Han er nu blevet kørt til sygehuset til observation for røgforgiftning.

Fyns Politi har onsdag eftermiddag ikke mange oplysninger i sagen, men vagtchef Steen Nyland fortæller til TV 2/FYN, at branden opstod, da man var i gang med at rense et fyr i en tilbygning på Skovsbovej i Rudkøbing på Langeland. 

- Man har asken stående ved siden af, og så blæser det en del. Gløderne antænder så nogle papkasser ved siden af, og branden spreder sig. 

Ifølge vagtchefen er der kraftige brandskader på tilbygningen. 

- Naboen får så reddet en hund ud fra stedet, men han sluger en del røg, så han er kørt på sygehuset til observation for røgforgiftning, fortæller Steen Nyland. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt