De forhandler stadig i Kerteminde

I Kerteminde er der stadig gang i forhandlinger om at inddrage Borgerlisten i konstitueringen.

Borgerlistens detroniserede borgmester, Sonja Rasmussen, bekræfter, at hun har haft et møde med kommende borgmester, Hans Luunbjerg, Venstre, torsdag.

- Det virkede lovende, siger Sonja Rasmussen.

Hvis det lykkes, står alle 25 byrødder i Kerteminde bag Hans Luunbjerg.

Han mødes sidst på eftermiddagen med de øvrige partier og ifølge Sonja Rasmussen skal hun mødes med ham fredag på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.

Sonja Rasmussen vil ikke sige, hvad hun skal have for at gå med, men det kræver formentlig, at et af de andre partier afgiver en formandspost.

Borgerlisten fik et godt valg og gik fra tre til seks mandater, men da alle andre i byrådet gik sammen om Hans Luunbjerg, kunne det ikke bruges til noget.

Oversigt

    Oversigt