De kæmpede for skolen - og reddede den: Nu er Gustav klar til 0. klasse

Det så ret sort ud for skolen i Fjelsted-Harndrup. En skolelukning truede, men nu er børnetallet stigende og skolen bevaret.

- Hvis skolen lukkede, hvad skulle vi så gøre?

Susanne Eskesen tænker tilbage på dengang, hvor Middelfart Kommune skulle lukke skoler - og med i puljen var den lille skole i Fjelsted-Harndrup. 

- Der blev gjort rigtig meget. Folk lavede små hjerter, som de satte ved vejen og kørte med streamere i bagruden, hvor der stod, at skolen skulle bevares, husker hun. 

quote Folk lavede små hjerter, som de satte ved vejen og kørte med streamere i bagruden, hvor der stod, at skolen skulle bevares

Susanne Eskesen, mor til Gustav

Men heldigvis endte det ikke så galt. Både forældre, frivillige, foreninger og endda kirken kæmpede for at bevare skolen. Og det er Susanne Eskesen taknemmelig for, eftersom sønnen Gustav skal begynde i 0. klasse efter sommerferien. 

- Vi er rigtig glade for at have vores skole her, og det er også derfor, vi støtter op om den, siger Susanne Eskesen til TV 2/Fyn. 

Småt er godt
Den kommende 0. klasse bliver den største siden 2012. Antallet af børn, der begynder i skolens 0. klasse, er på tre år gået fra ni til 19. Og det er ikke kun held, mener formanden for Børneuniverset.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi er blevet bedre til at markedsføre skolen. Og så er der flere end tidligere, der bevidst vælger os til i stedet for privatskolerne, forklarer Helle Havndrup. 

En af de andre forældre, Dorte Jahn Lundager, har også en forklaring på udviklingen.

- Jeg tror, der er flere og flere, der får øjnene op for, at småt er godt, og at man kan noget her, som måske forsvinder på de store skoler, forklarer hun.

- Nærheden og det tætte, det rare og det trygge, det tror jeg bliver vigtigt, i den verden vi lever i, hvor alt går stærkt, og hvor vi skal videre til det næste. Så er det godt, at der er fred og ro, når ens barn bliver afleveret om morgenen, siger Dorte Jahn Lundager.  

Se hele indslaget fra Fjelsted-Harndrup her

Formanden for skoleudvalget i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd, mener ikke, at der er tale om tilfældigheder - det er den store indsats, der har gjort forskellen.

-Der er rigtig mange, der har bidraget. Lige fra dagplejemødre, børnehaven, skolen, forældre, gymnastikforeningen - også har kirken sågar gået ind i det.

Se interview med Johannes Lundsfryd (Soc.dem) fra skoleudvalget i Middelfart

 

Oversigt

    Oversigt