Den Sydfynske Initiativpris

Fyns Amts Avis uddeler søndag for første gang Den Sydfynske Initiativpris 2014.

Hvis man bor på Sydfyn og er med til at gøre den del af øen til et sjovere, tryggere, nemmere eller mere spændende sted at være, så skal man hædres, skriv Fyns Amt Avis.

Initiativprisen 2014 går til mændene bag Love In Festivalen på Skarø, Lasse Bekker og Rune Kruse på Hotel Svendborg søndag eftermiddag.

Foruden hæderen fik de to festivalbagmænd også 30.000 kroner.

De nominerede

Der var fem nominerede til Den Sydfynske Initiativpris.

Udover Lasse Bekker og Rune Kruse tæller de nominerede en række mennesker, der har gjort en stor indsats for det sydfynske.

På Langeland har en gruppe mennesker, blandt andet Henrik Schakow som en af initiativtagerne, kæmpet for, at hele Langeland bliver udstyret med hjertestartere og mennesker, der kan betjene dem.

Heide Munk er nomineret for sit arbejde med GIF Fritid, der er en fritidsklub for unge i Gislev.

Ivan Nielsen er indstillet for sin iver efter at sætte Bagenkop på landkortet. Herunder hans projekt Bagenkop Familie Fitness.

Jørgen Frederiksen nægter at give efter for Svendborg Kommunes ambitioner om at fjerne industrien fra havnen og lave boliger i stedet. Det har ført til foreningen Svendborg Havn - Bevar mig Vel, der tæller 1600 medlemmer.

Oversigt

    Oversigt