Direktør stopper i Boldklubben Marienlyst

Direktør i Boldklubben Marienlyst, Jens Martinus Pedersen, har valgt at opsige sin stilling pr. 1. april. Samtidig nedlægges direktørstillingen.

Boldklubben Marienlyst oplyser, at direktør Jens Martinus Pedersen har valgt at opsige sin stilling pr. 1. april med fratrædelse 30. maj.

- Det er med vemod, at jeg siger farvel til Boldklubben Marienlyst, siger Jens Martinus Pedersen i en pressemeddelelse.

- Opgaven, som jeg tog på mig ved min ansættelse, skiftede dog hurtigt karakter. Men på trods af vigende økonomi føler jeg i den grad, at Boldklubben Marienlyst og Marienlystcentret er sat på landkortet, siger Jens Martinus Pedersen.

Formand for Boldklubben Marienlyst, Anders W. Berthelsen, modtager direkørens opsigelse med beklagelse og fortæller videre, at der nu vil blive ændret på ledelsesstrukturen i klubben.

- Vi vælger nu at nedlægge direktørstillingen, idet vi har nedsat et forretningsudvalg, som bliver ansvarligt for den daglige drift sammen med centerchef Kaj Jeppesen, siger Anders W. Berthelsen.

Oversigt

    Oversigt