DMI advarer: Risiko for sne og isslag torsdag formiddag

DMI har udsendt advarsel om muligt isslag over hele Fyn torsdag formiddag. Det kan gøre veje og fortove spejlglatte, advarer DMI.

En front med både sne, regn og isslag skal ind over dele af Danmark torsdag morgen - og det kan give spejlglatte veje i morgentrafikken.

Det er DMI, der onsdag har udsendt advarslen om mulighed for isslag, der gør alle overflader enormt glatte på meget kort tid.

Det kan derfor være forbundet med stor risiko at gå eller køre på isslag.

Isslag er underafkølet regn, som fryser til is, når det rammer en overflade. Derfor går det meget hurtigt med at gøre alle overflader farlige at færdes på.

Advarslen fra DMI er gældende fra torsdag klokken 09.00 til klokken 14.00. Der kan lokalt forekomme let isslag på grund af underafkølet nedbør. Der forventes 0,5-1,0 mm på tre timer.

Så selv om DMI kun forventer nedbør på op til en milimeter, så er det tilstrækkeligt til at skabe farlige situationer, da isslag medfører risiko for et stort antal uheld med personskade til følge. 

Hvad er isslag:

 

 

 

Oversigt

    Oversigt