DMI varsler farligt vejr over Fyn

DMI spår, at der torsdag falder 15 til 20 centimer sne på seks timer, og kategoriserer det som "farligt vejr".

Fyn bliver torsdag skjult under et tyk dække af sne. 

Danmarks Meteologiske Institut (DMI) venter kraftigt snefald på op til 15 til 20 centimeter på seks timer. Snevejret forventes at vare fra torsdag klokken 16 til fredag morgen klokken 6.

Dermed opjusterer DMI varslingen fra tidligere på ugen.

Det kraftige snefald kan medføre hurtig lukning af udsatte veje på grund af fygning og dannelse af snedriver og nedsat sigt.

Orientér dig inden du kører hjemmefra og tag af sted i god tid. Der er risiko for, at den kollektive trafik må indstilles.

Snevejret rammer desuden Lolland Falster, Sydsjælland, Midtsjælland, Sydvestsjælland, Stevns, Lejre, Roskilde, Sønderjylland, Billund, Trekantområdet, Kalundborg, Køge, Solrød, Esbjerg, Varde, Vejen, Horsens, Hedensted og Bornholm. 

Se vejrudsigten for torsdag her. 
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt