DN mod skovgravplads

Odense Kommune er klar til at anlægge landets første gravplads i en skov. Men Danmarks Naturfredningsforening vender sig nu mod planerne om at anlægge en begravelsesplads i Kohaveskoven.

En skovbegravelsesplads i Kohaveskoven skal give flere muligheder for alternative begravelse i Odense.

Kommunen foreslår, at det skal være muligt at sænke urner ned i skovbunden, men det vil ikke blive muligt at få markeret gravstedet.

Planerne møder dog modstand hos Danmarks Naturfredningsforening, som mener, at Kohaveskoven er uegnet på grund af skovens store natur- og kulturhistoriske værdier, og foreningen frygter blandt andet, at en gravhøj i det nordvestligste hjørne af arealet ikke vil blive beskyttet efter reglerne, hvis det bliver tilladt at foretage begravelser i skoven.

Foreningen opfordrer til at placere skovbegravelsespladsen i en anden skov i Odense Kommune.

By- og Kulturudvalget tager tirsdag endelig stilling til om Kohaveskoven skal kunne bruges til begravelser.

Her skal de døde begraves i skoven

Vis Begravelsesplads på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt