Dørmand sparket i hovedet: Ville bortvise gæst

En dørmand fik to spark i hovedet, da han ville bortvise en mand, der hoppede på bordene på bar i Odense.

En 33-årig dørmand blev sparket to gange i hovedet på diskotek Boogie i Odense natten til lørdag.

Forinden havde en gæst hoppet rundt på bordene, og da dørmanden ville bortvise ham, kom han under tumulten ned at ligge på knæ.

- Og her bliver han sparket to gange i hovedet, siger vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi og oplyser, at dørmanden ikke fik nogle alvorlige skader.

Gerningsmanden, en 24-årig mand fra København, er blevet anholdt.

Han vil blive sigtet for vold og løsladt senere på dagen, oplyser Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt