Drama i Odense: Springsteen-afbud underkendt i byrådssalen

Brian Dybros afbud til dagens byrådsmøde betød, at SF's Kasper Westh blev smidt ud.

Et drama udviklede sig i byrådssalen i Odense, da  Venstre til aften angreb SF's Brian Dybro. Han er i aften til Bruce Springsteen-koncert i Parken i København, og har derfor sendt SF's førstesuppleant, formanden for SF i Odense, Kasper Westh, som stedfortræder.

Efter at have vurderet sagen med sine embedsmænd sendte borgmester Anker Boye så Kasper Westh ud, da Dybro ikke havde givet en godkendt begrundelse for sit afbud til mødet.

Netop i dag er der flere sager på dagsordenen, hvor de to politiske fløje er stort set lige - og hvor netop én stemme vil være afgørende.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen mente, at Ventres angreb på Brian Dybro er politisk drilleri og meddelte derfor, at han vil undlade at stemme.

Således vil rød blok kunne tælle 14 stemmer mod 13 i blå blok. Og underkendelsen af Kasper Westh får således ingen betydning.

Der er 22 sager på dagsordenen - blandt andet udlicitering af rengøring, kommunal garanti for HCA Airport og en række sager med udgangspunkt i Vollsmose.

Artiklen opdateres ...

Oversigt

    Oversigt