Dreng seksuelt krænket

En 12-årig dreng er flere gange blevet udsat for seksuelle overgreb af en 27-årig mand fra Odense. Manden er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Den 27-årig mand er sigtet for anden kønslig omgang end samleje med den 12-årige dreng, der er fra mandens bekendtskabskreds.

Den 27-årige har erkendt sig skyldig og har ikke kæret kendelsen om varetægtsfængsling.

Anklager Anne Marie von Lowzow fra Fyns Politi bekræfter, at manden er sigtet for at have krænket drenge flere gange inden for det seneste år. Overgrebene skulle være foregået i Odense-området.

Oversigt

    Oversigt