-
Der er fortsat ingen spor efter den 39-årige mand, der tirsdag forsvandt fra sit hjem i Svendborg. Politiet har onsdag søgt med hunde og helikopter men uden held. Eftersøgningen fortsætter torsdag.
Manden forlod sit hjem i deprimeret tilstand - siden har ingen hørt eller set noget til ham. Politiet ledte onsdag i den østlige bydel og senere ved Lehnskov med hjælp fra Odense Politi. Tirsdag havde politiet ledt i skove, hos venner, familie og bekendte.
Manden er:
- 180 cm høj
- Blond hår
- Almindelig af bygning
- Overskæg
- Iført: beige jakke med brune skuldre, slidte cowboybukser, et par gummisko
Svendborg Politi hører gerne fra folk, der har hørt eller set noget til manden, tlf: 62 21 14 48