Endnu en mild og grå dag

Skyerne vil hænge lavt og tæt over det meste af Fyn onsdag.

Den milde vinter fortsætter hele ugen, og onsdag får vi temperaturer mellem fem og otte grader. Solen får vi dog ikke at se, da skyerne vil dominere hele dagen. I løbet af aftenen kan det blive tåget og der kan falde regn flere steder i det fynske.

De kommende dage er der stort set ingen ændringer i vejret. Først i løbet af weekenden er der håb om at få et tit af solen.

I hele perioden vil temperaturerne holde sig mellem tre og otte grader, og vinden bliver jævn eller svag.

Oversigt

    Oversigt