Entrepreneur of the Year: Fynske fadølsanlæg med fut i

Micro Matic i Odense er kåret som Fyns dygtigste til at skabe vækst og udvikling ved den regionale Entrepreneur of the Year. Torsdag har en af Fyns største arbejdspladser mulighed for at vinde som landets bedste, når Ernest og Young kårer Entrepreneur of the Year i Bella Centeret.

Micro Matic er globalt ledende indenfor udstyr til udskænkning af fadøl. De leverer til alle de store internationale bryggerier og sidder på 80 procent af verdensmarkedet.

Micro Matic har sat rekord i vækst og har de sidste fire år fordoblet årets resultat fra 66 millioner kroner i 2011 til 136 millioner kroner i 2015.

Det har de blandt andet gjort med en kombination af robotter og udflytning af det, der ikke kan automatiseres til billigere lande som Litauen.

Det gør Micro Matic til verdens mest effektive på sit felt, som kan producere billigere end andre.

Den proces fortsætter, men Kenneth Vahl-Møller, der har været ansat hos Micro Matic i mere end 26 år og nu arbejder i virksomhedens udviklingsafdeling, føler sig ikke truet:

- Det er svært at få robotter til at lave udvikling. Det er du nødt til at have mennesker til, siger han. 

Kåringen af Entrepreneur of the Year finder sted torsdag aften, hvor Micro Matic er oppe mod finalister fra fem andre regioner.

Du kan læse mere om Entrepreneur of the Year her

Oversigt

    Oversigt