Erann DD er nærmest verdenskendt for kæmpehittet "Still Believing," der blev sendt på gaden i år 2000 - men den og de andre Erann-sange må fynboerne altså vente med at høre til en anden gang.
Det skriver koncertarrangørerne på facebook-siden "Torsdagskoncert i Kongens Have."
- Kære alle. Med STOR beklagelse må vi meddele, at Erann DD har fået maveforgiftning og i forlængelse heraf lægeforbud mod at spille koncerten i Odense imorgen. Vi ønsker naturligvis god bedring!
I elfte time skulle der tænkes hurtigt og så blev det Rugsted & Kreutzfeldt, der sagde ja til at tage over.
Musikken begynder klokken 19.00 i Kongens Have - først med Handplugged og Sing Sing Sing inden Rugsted & Kreutzfeldt indtager scenen klokken 21.20.