Få arbejdsløse kommer til jobsamtale: Så svært er det

Flere langtidsledige dropper ønsket om drømmejobbet og søger bredt. Men langt de fleste bliver afvist.

Kun en ud af 25 ansøgningerne til et akutjob har givet ledige adgang til en jobsamtale.

Det viser en undersøgelse, som fællesorganisationen FTF har lavet i samarbejde deres fire a-kasser, skriver Avisen.dk.

Her er 570 langtidsledige medlemmer blevet spurgt om, hvad de har gjort for at få et akutjob. Otte ud af 10 har søgt mindst et. Men kun fire procent af ansøgningerne har givet de arbejdsløse adgang til en samtale.

Det får FTF's formand, Bente Sorgenfrey, til at rette en hård kritik mod især de private arbejdsgivere for ikke at leve op til deres forpligtelser i akutjobordningen.

- Så tag dog i det mindste de langtidsledige til samtale og giv dem chancen for at fortælle, hvem de er, i stedet for at dømme dem på forhånd, siger hun til Avisen.dk.

- Det er utroligt, når de ledige søger så bredt, at de ikke engang kommer til samtale. Det er ikke godt nok fra arbejdsgivernes side, siger Bente Sorgenfrey.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har tidligere kritiseret veluddannede ledige for at være for forkælede til at søge job ved kassen i Netto.

Men de 570 FTF'ere i undersøgelsen har i høj grad droppet drømmejobbet. Seks ud af ti har søgt uden for eget fagområde. I snit har de søgt 14 akutjob.

I Dansk Erhverv, der er talerør for arbejdsgivere inden for blandt andet handel og service, erkender arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen problemstillingen.

- Som virkeligheden er, så får arbejdsgivere rigtig mange ansøgninger, og man kalder dem ind, der ser bedst kvalificerede ud på papiret.

- Man tænker ikke på socialt ansvar i den situation, men på hvem, der kan bidrage til en sort bundlinje, siger Ole Steen Olsen til Avisen.dk.

Oversigt

    Oversigt