Faaborg-Midtfyn i samarbejde om bro

Faaborg-Midtfyn Kommune har godkendt en aftale med Sønderborg Kommune om at arbejde for en bro mellem Fyn og Sønderjylland.

En formel aftale mellem Faaborg-Midtfyn og Sønderborg forpligter formelt de to kommuner til at arbejde for en fast forbindelse mellem Faaborg og Als.

Samarbejdet handler i første omgang om at få lavet analyser af for eksempel de økonomiske aspekter ved en bro, financieringsmodeller, trafikudvikling, forhold omkring natur og miljøpåvirkning og fysiske forhold på havbunden i det sydlige Lillebælt.

- Det er gode nyheder, at vi i Faaborg-Midtfyn kommune nu officielt har vedtaget at arbejde for en fast forbindelse til Sønderjylland. En bro vil gøre det nemmere at tiltrække virksomheder, jobs og investeringer til kommunen, og den vil gøre os mere attraktive over for tilflyttere og turister. Så fordelene er mange, og det er alt sammen noget, som vil komme vores borgere til gode, siger Faaborg-Midtfyns borgmester, Christian Thygesen, (Venstre).

Han erkender dog, at der nok går nogen tid, før en bro forbinder de to landsdele:

- Det tager tid at bygge en bro, så det ligger selvfølgelig et stykke ude i fremtiden at få en fast forbindelse til Sønderjylland. Men vi tror på projektet og de muligheder, det kan give vores kommune og hele Fyn, og vi er glade for, at arbejdet nu for alvor er skudt i gang, siger han.

 

Aftalens fakta

 

 

Oversigt

    Oversigt