I det fynske folks tjeneste

Falske nyheder cirkulerer i Odense

02:32

Foto: Christoffer Laubel

Foto: Christoffer Laubel

1 af 2

Kan man sætte fodaftryk i granit og kan en hel gade præge en by negativt? Odense Bys Museer sætter fokus på kildekritik.

- Alle er nu interesseret i, hvad der er sandt og falsk.

Museumsinspektør Camilla Schjerning mærker tydeligt interessen for aftenens byvandring, hvor mere end 30 tilhørere er mødt op på en kold hverdagsaften.

Begrebet 'fake news' har fået øjenene op hos de fleste for, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser på nettet. Og den sunde skepsis smitter af, når det gælder Odenses egen historie.

Anni Salling er en af de fremmødte. På spørgsmålet, om der er Odense-historier, der ikke holder vand, svarer hun klart:

- Ja. Det tror jeg helt sikkert, der er.

Og Norma Bendtsen supplerer:

- Selvfølgelig. Hvor er der ikke det henne? 

Læs også Facebook til kamp mod fake news

Odense Bys Museer har lanceret projektet 'Mytedetektiverne', hvor man kan grave i Odenses myter og selv vurdere sandhedsværdien i dem. Materialet er især tiltænkt skoleklasser, der også kan få en kuffert til låns med fysiske genstande, der knytter sig til historierne. Senere følger også en app.

- Hele formålet er at lære eleverne at tænke kritisk omkring historien. Tænke på, at historien ikke bare er en lang række af fakta. Og tænke over, at historien er noget, der bliver skabt af historikere og almindelige mennesker hele tiden, når den bliver genfortalt, siger Camilla Schjerning.

Denne aften er det ikke skoleelever, men voksne mennesker, der følger med museumsinspektøren rundt i bymidten.

Fodspor i granit

Et af stoppene er ved en granitsten på Klingenberg, der har overlevet mange gadeomlægninger og nye tidssvarende fliser. Faktisk betyder den så meget for byens historie, at man hver gang har passet på den og flyttet den lidt, hvis det var nødvendigt.

Engang lå den tættere på domkirken, end den gør nu, og historien fortæller, at aftrykkene i stenen stammer fra en jomfrus fødder.

Under svenskekrigene i 1600-tallet blev jomfruen jagtet af en ubehagelig svensker, og hun flygtede op i kirketårnet. For at bevare sin dyd, valgte hun den ultimative udvej og sprang ud fra kirketårnet, lige ned på granistenen og døde. I faldet skulle hendes fødder have afsat mærker i stenen.

Men Camilla Schjerning afliver hurtigt historien overfor sit publikum.

- Kan et menneske sætte fodaftryk i en sten? Og er det her ikke bare en røverhistorie, som findes alle mulige andre steder? Jo!

I stedet lægger Camilla Schjerning vægt på mytens betydning som en historie fra en tid, hvor Odense var presset af en udefrakommende fjende.

Og så er der en mere følsom historie fra 1945. Dagen efter befrielsen udbrød der skudkampe i Odenses gader, og historien fra pressen lød, at '110 mennesker blev dræbt'. Det rigtige tal viste sig dog at være 23 dræbte danskere og tre tyskere.

I mange år lød historien, at en gruppe tysksindede hipo-folk var kørt ind i byen og havde startet skudvekslingerne mod modstandsbevægelsen. Men efter et grundigt kig i kildematerialet er der grund til at stille spørgsmålstegn ved, hvordan det hele egentlig startede. Det er nemlig ikke udelukket, at et vådeskud på tragisk vis har fået panikken startet og grupper af odenseanske modstandsfolk til at beskyde hinanden.

Myten om Thrigesgade

Der er en glidende overgang mellem falske nyheder, alternative fakta og myter. En af myterne, der har stor betydning for Odenses selvforståelse er ifølge Camilla Schjerning myten om Thomas B. Thrigesgade.

- Den har i hvert fald fået en næsten mytisk status i fortællingen om byen, siger Camilla Schjerning.

I årtier har historien om Thomas B. Thrigesgade som et åbent sår gennem byen fået mere og mere liv.

- Den blev stærkere og stærkere. Gennem de sidste ti år, da man nærmede sig lukningen af gaden, brugte man metaforen med det åbne sår mere og mere og skabte en form for mytologisering af gaden.

Og selvom gaden også havde en praktisk funktion med at afvikle den store mængde trafik til og fra havnen, har den fået skylden for meget dårligdom i den moderne fortælling om byen. 

- Nu lukker vi det åbne sår. Så bliver vi helet og kommer videre. Så bliver alt godt, lyder det fra Camilla Schjerning i den nye tolkning af gadens betydning for byen.

Moralen er, at man skal forholde sig kritisk til det, man hører. 
I aften har de frermmødte så hørt på Camilla Schjerning.

Kan vi så stole på din udlægning?

- Selvfølgelig kan I det, siger museumsinspektøren med et stort smil.

Ved du noget? Så send os et tip

FYN NU