- Vi skal bare have blink og en liter mælk på, så har vi en politibil, siger Jesper Urban Pedersen til sin søn på tre år.
De to sidder på gulvet i stuen og leger med Lego Duplo. Kort tid efter er det Jesper Urban Pedersen, der selv må agere politibil. Med sønnen på ryggen løber han rundt mellem møblerne med overbevisende sirenelyde.
Jesper Urban Pedersen er fra Odense og har afholdt godt to og en halv måneds barsel. Dermed hører han til et mindretal blandt danske fædre. Det er nemlig over halvdelen af fædrene, der ikke gør brug af den fælles barsel.
Tættere bånd mellem far og barn
Jesper Urban Pedersen fortryder ikke sit valg om at benytte sig af den fælles barsel. Han har fået et stærkere bånd til sin søn.
- Tit, hvis barnet kunne vælge, så er det jo "mor," og den er svær at rokke ved, men i barselsperioden var det pludselig "far." Det var en lille sejr. Nu er det mere mor igen, men det er meget mere 50/50, og det, tror jeg, barslen har været en stor del af, siger han.
Spørger man hos Sundhedsplejen, er det netop det styrkede bånd mellem far og søn, der påpeges som en vigtig fordel ved barsel til fædre.
- Når far er hjemme på barsel, får han en tættere tilknytning til det lille barn. Det har betydning for barnets udvikling. Barnet relaterer sig primært til moren i starten, fordi det er hende, der som regel har første del af barslen, men når faren kommer hjem og har sidste del, så lærer far og barn hinanden så meget mere at kende, siger sundhedsplejerske Rie Hedegaard.
Problemer med ligestilling
Selvom der er tydelige fordele for både barn og far ved at faren går på barsel, så er det kun 37 procent af danske mænd, der benytter sig af den fælles barselsorlov.
Resten holder kun den øremærkede barsel på 14 dage eller slet ingen. Til sammenligning holder 99 procent af kvinderne noget af den fælles barselsorlov.
Netop den skæve fordeling af barsel mellem far og mor, kan være en del af forklaringen på, at Danmark er rykket ned ad World Economic Forums rangliste for ligestilling. I 2014 lå Danmark på en femteplads efter Island, Finland, Norge og Sverige, men i 2016 var vi røget ned på en 19. plads.
Øremærket barsel til diskussion
Hos Foreningen Far er det netop vores nordiske lande, man vender blikket misundeligt imod, når det handler om barselsordninger.
- Det, der virker i de andre nordiske lande, er den øremærkede barsel. Det er et problem i Danmark, at da man indførte tolv måneders barsel var det hensigten, at både mor og far skulle på barsel, men man afstatte ikke tre måneder til far, og det går selvfølgelig ud over familierne i dag, hvis man pludselig skal til at indføre det, siger Jesper Lohse, formand for Foreningen Far.
Jesper Urban Pedersen mener, at mulighederne allerede er der, og at øremærket barsel måske kan hjælpe, men i sidste ende afhænger det af den enkelte forælder.
- Jeg synes, man som forælder har et ansvar for at tage den beslutning og tage den med sin arbejdsgiver, hvis de er super firkantede omkring det, siger han.