Fayard når milliardsalg på Lindø

Det familieejede skibsværft Fayard fremlagde i går et flot regnskab, der viser en omsætning på 1,1 mia. kr. Omsætningen er dermed fordoblet på fem år.

For fem år siden blev værftet Fayard smidt ud af havnen i Fredericia, fordi kommunen skulle bruge området til byfornyelse.

Fayard hev derfor de ret enorme teltpløkker op og flyttede virksomheden til Lindø værftet ved Munkebo.

Siden da har de øget kapaciteten så meget, at de nu har fordoblet omsætningen. Det skriver Børsen.

- Vi har været på Lindø i fire-fem år, men kunderne kommer altså ikke dagen efter, at vi har øget kapaciteten. Vi har også måtte investere megetfor at gøre værktøjerne store nok til at kunne løse disse opgaver, siger Thomas Andersen, der ejer Fayard, til Børsen.

På trods af en omsætning mere 1,1 mia. kr. har Fayard blot 34 funktionærer i administrationen og 120 timelønnede på gulvet. Resten er hyret ind på projektbasis hos en række underlevreandører. Det er strategien for at undgå at stå med en masse fastansatte medarbejere i de perioder, hvor der ikke er så mange opgaver ad gangen.

- Vi skal passe på, at der hele tiden kommer nye opgaver, for ellers har vi lige pludselig alt for høje omkostninger. Vi bliver hurtigt overadministreret, hvis vi ikke hele tiden holder gryden meget i kog, siger Thomas Andersen.

Oversigt

    Oversigt