Kommunernes pengekasser bugner i et sådant omfang, at det er på tide at sætte kommuneskatten ned. Det er med det budskab, finansminister Kristian Jensen (V) torsdag rejser til Aalborg, skriver Berlingske.
Her skal regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) opridse deres positioner til Kommunaløkonomisk Forum forud for forårets forhandlinger om kommunernes økonomi.
Kommunernes kassebeholdninger er samlet set vokset fra 24,7 milliarder kroner i 2009 til 39,5 milliarder kroner i 2016. Det viser de nyeste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Der er dog stor forskel på graden af kommunernes polstring. Samlet set har kommunerne fået flere indtægter end forventet blandt andet på grund af fremgangen i beskæftigelsen, forklarer Kristian Jensen i et interview med Berlingske.
- Kommunerne har valgt at holde indtægterne i kassen i stedet for at sænke grundskylden eller kommuneskatten.
- Vi har en meget, meget stor likviditet i øjeblikket, og der er ikke udsigt til, at kommunerne får større frihedsgrader til at øge deres forbrug, for det er den måde, vi styrer den offentlige sektor på, siger han og fortsætter:
- Derfor er det gode spørgsmål til en række af landets kommuner: Skal vi blive ved med at opkræve lige så meget fra erhvervslivet, grundejerne og lønmodtagerne, som vi har gjort hidtil? Jeg ser gerne, at kommunerne sætter deres skatter eller afgifter ned.
Kristian Jensen peger specifikt på, at det er mest oplagt at skrue ned for indtægterne fra skatter og afgifter i kommunerne med de største opsparinger. Han afviser desuden blankt, at de kan bruge flere penge på velfærd.
Det er den enkelte kommune, der selv fastsætter kommuneskatten inden for de rammer, KL og Finansministeriet forhandler sig frem til. I 2017 er den gennemsnitligt på 24,9 procent.
KL-formand Martin Damm (V), der også er borgmester i Kalundborg, er hverken helt modtagelig eller helt afvisende over for finansministerens opfordring.
Han påpeger i Berlingske, at den samlede likviditet er ujævnt fordelt mellem landets 98 kommuner, hvoraf en række af dem er afhængige af det årlige likviditetstilskud på 3,5 milliarder kroner.
Men KL-formanden anerkender, at kommunerne kan sænke kommuneskatten, hvis viljen er der. Små skridt tages også i den retning, i og med at 22 kommuner ifølge KL sænker skatten i 2017 med samlet set 160,5 millioner kroner.
Her er de ti rigeste og ti fattigste kommuner