I det fynske folks tjeneste

Flere fynske veje oversvømmet efter stormen Urd

Lodsvej i Stige i Odense blev oversvømmet natten til tirsdag. Foto: Ole Holbech

Lodsvej i Stige og voldgravene i Nyborg er oversvømmet efter stormen Urd ramte Fyn og resten af landet anden juledag.

Fyns Politi melder om en forholdsvis stille og roligt nat på Fyn, men flere af de fynske veje har i nattens løb været oversvømmede efter stormen Urd, der ramte store dele af landet anden juledag.

Lodsvej i Stige har stået under vand natten til tirsdag, og Fyns Politi melder om, at kørebanen er fri for vand, og at vandstanden generelt er faldende og på vej til normale tilstande.

Læs også Stadig restriktioner på flere af de fynske broer

Da TV 2/FYN var til stede tirsdag morgen ved ottetiden, var det dog ikke muligt at komme igennem med bil på grund af oversvømmelser på vejen. 

Opdatering: Ved 9.30-tiden var der stadig oversvømmet på Lodsvej i Stige. Det var dog muligt at cykle igennem vandet (se videoen herunder)

 

00:21 Luk video

 

Også i Nyborg har forhøjede vandstande voldt problemer. Tirsdag morgen oplyser Fyns Politi, at brandvæsenet fortsat er i gang med at pumpe vand op fra voldgravene. Det vides endnu ikke, hvor længe arbejdet vil tage.

Vejdirektoratet advarer mod væltede træer i hele landet. På Fyn er der ifølge politiet væltet i alt otte træer i forbindelse med julestormen. Et væltet træ indstillede togtrafikken over Fyn anden juledag om eftermiddagen i flere timer. 

 

Læs også Fyns Politi melder om ingen tilskadekomne under julestorm

 

Ved du noget? Så send os et tip

Har du en god historie? Send et tip