Flygtningebørn direkte i folkeskoler: - Vi svigter eleverne

Det er synd for børnene, når de kommer direkte fra krig og skal starte i en almindelig folkeskoleklasse. Sådan lyder kritikken fra lærere i Odense.

Odense Kommune svigter flygtninge- og indvandrerbørn, når de starter direkte i de almindelige folkeskoleklasser. Lærerne har simpelthen ikke ressourcerne til at tage sig af dem. Det mener Odense Lærerforening, der har talt med flere af lærerne.

quote Jeg er oprigtigt bekymret for børnene, og lærerne siger, at de har dårlig samvittighed over, at de kan se, at de her børn bare sidder, fordi der ikke er tid til at inddrage dem i undervisningen.

Charlotte Holm, formand, Det Pædagogiske Udvalg, Odense Lærerforening

Indtil 2015 startede alle flygtninge- og indvandrerbørn først i en såkaldt modtageklasse, hvor de kunne lære det danske sprog at kende, inden de blev indfaset i en almindelig klasse. Men nu gør kommunen i større og større grad brug af en såkaldt "modtagefleksordning", hvor børnene bliver placeret direkte i almindelige klasser.

- Det går ud over de elever, der skal have en ny start i Danmark, og vi ved, at hvis de ikke får en ordentlig start, så kommer det til at påvirke resten af deres skolegang. Jeg er oprigtigt bekymret for børnene, og lærerne siger, at de har dårlig samvittighed over, at de kan se, at de her børn bare sidder, fordi der ikke er tid til at inddrage dem i undervisningen, siger Charlotte Holm, formand for Det Pædagogiske Udvalg i Odense Lærerforening.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Rosengårdskolen har de lige nu tre børn, der er startet direkte i 0. og 3. klasse på skolen, og her nikker lærernes tillidsrepræsentant, Jan Andersen, genkendene til Charlotte Holms bekymring:

- Mine kollegaer har en følelse af afmagt over ikke at kunne løfte opgaven. De ser nogle elever, som er kede af det, fordi de ikke forstår de andre elever og ikke kan følge med i undervisningen. Og hvor skal børnene rette deres frustration hen? Når de spørger læreren i klassen til råds, spørger de ligesom alle mulige andre elever, og vi har ikke tid til at tage et særligt hensyn, hvor vi lige bruger en halv time på at forklare eleven, hvad der foregår. Det er synd for dem.

Færre børn i modtageklasserne

Lige nu er der 58 flygtninge- og indvandrerbørn, der er blevet placeret direkte i en almindelig klasse i Odense Kommune, mens antallet af børn i modtageklasser er 184. Ved starten af skoleåret 2017-18 er det planen, at der kun skal være 51 børn tilbage i modtageklasserne - resten skal straksintegreres.

- Oplevelsen i Skoleafdelingen er, at det samlede antal børn med flygtninge- eller indvandrerbaggrund er markant dalende, og at straksintegration i høj grad fortsat efterspørges, hvilket betyder at de faste ”pladser” på modtageskolerne skal reduceres, skriver kommunikationschef i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning Jacob Vestergaard i en mail til TV 2/FYN.

quote Jeg tænker helt sikkert, at det er en spareøvelse at lave straksintegration. Det er billigere at give 50.000 kroner og en iPad end at have modtageklasser.

Jan Andersen, tillidsrepræsentant, Rosengårdskolen

Det er Odense Kommune, der vurderer, hvilke børn der skal starte i modtageklasse, og hvilke der skal placeres direkte i en almindelig klasse. Hvis barnet bliver anbragt i en almindelig klasse følger der et engangsbeløb på 50.000 kroner og en iPad med, og så er det op til skolerne selv at vurdere, hvordan pengene bruges bedst.

- Vi hører både fra lærerne, at de ikke mærker til pengene, og at visiteringen er så mangelfuld, at de ikke kan bruge den til ret meget. Skolerne kender jo ikke på forhånd, hvor mange af de her elever der skal starte på skolerne i løbet af skoleåret, og når pengene kommer drypvis sammen med eleverne, har en skoleleder svært ved at udnytte de 50.000 kroner. I modtageklasserne kan skolelederne på en helt anden måde planlægge, hvordan eleverne får den rigtige støtte for pengene. Desuden strækker 50.000 kroner ikke langt, siger Charlotte Holm, formand for Det Pædagogiske Udvalg i Odense Lærerforening.

- Jeg tænker helt sikkert, at det er en spareøvelse at lave straksintegration. Det er billigere at give 50.000 kroner og en iPad end at have modtageklasser. Det koster at lave en god integration og tage godt imod eleverne, mener Jan Andersen.

 
Fotograf: Pernille Gram

Men Jacob Vestergaard afviser, at det er en spareøvelse:

- Det her handler ikke om at spare penge. Vi følger hele tiden området og opgaven, så vi lykkes bedst muligt i forhold til børnenes trivsel og læring og med ønsket om, at integrationen tænkes ind fra første dag. 

Oversigt

    Oversigt