Flygtningedrenge er faldet godt til på sydfyn

De uledsagede flygtningedrenge, der kom til asylcenter Hundstrup på sydfyn er ved at falde godt til, fortæller Søren Pedersen fra asylcentret.

Der bor nu 30 drenge på Børnecenter Hundstrup. De fleste er fra Afghanistan.

De første drenge flyttede ind kort før jul, og er nu ved at få sig en hverdag på centret.

Drengene får penge to gange om måneden, og bliver kørt ind til det nærmeste supermarked to gange om ugen. På den måde kan de nemlig lære selv at handle ind og sørge for aftensmad - det er nemlig noget, alle ikke er vant til hjemmefra. 

I december sidste år flyttede 30 uledsagede børn  og unge ind på et helt nyt center for mindreårige asylansøgere i Hundstrup. Drengene er flygtet fra krig og forfølgelse i blandt andet Iran, Etiopien og  Afghanistan. Nu skal I møde  Malik Zahir - en af de drenge der håber at få lov til at blive Danmark.

 

Unge drenge, der ikke kan dansk eller engelsk

- Mange af drengene kan ikke tale dansk og heller ikke meget engelsk. Men de finder hurtigt ud af, at vi er der for at hjælpe dem, fortæller Søren Pedersen, som arbejder på asylcentret.

- Flygtningedrengene har rykket sig enormt, ifølge Søren Pedersen, der er medarbejder på asylcenter Hundstrup.

Se TV 2/Fyn i aften klokken 19.30, hvor vi har meget mere om, hvordan livet er for de uledsagede drenge.

Oversigt

    Oversigt