Folketingets åbning: Hvad rager det mig?

Hvad skal vi med det tredje spor på den fynske motorvej? Og skal vi ikke droppe drømmene om statslige arbejdspladser på Sydfyn? Kom med din mening, så bringer vi den til Christiansborg

TV 2/Fyn sender direkte fra Christiansborg fra kl. 11.55 og frem til ca. 13.45. 

Folketingets åbning er demokratiets festdag. Dagen hvor de folkevalgte igen for alvor trækker i arbejdstøjet efter en lang sommer med prøveballoner og ideologiske udmeldinger. Men hvad rager det egentlig dig, at Christiansborg nu igen vågner op?

TV 2/Fyn er draget til Christiansborg, og vi er klar til at bringe dine holdninger og spørgsmål videre til de fynskvalgte MF’ere.

Så fortæl os, hvad du gerne vil have, at politikerne skal arbejde for i det kommende år. Send os dine spørgsmål - enten via en mail til politik@tv2fyn.dk eller via Facebook.

Se med på TV 2/Fyn eller på tv2fyn.dk fra kl. 11.55 og frem til ca. 13.45. Vi sender statsministerens åbningstale, vi bringer dine spørgsmål til politikerne, og så er politisk redaktør, Jesper Buch, og den tidligere SF-leder og minister Anette Vilhelmsen klar med analyser. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt