Forgyldte boksehandsker: 12-årig vinder ved stort stævne

Den 12-årige Jessica Black fra Tåsinge har vundet guld ved et af Europas største boksestævner for kvinder.

Man kan godt sige, at Jessica Black er født i en boksering. Næsten. Siden hun var 3 uger gammel, har hun været med til boksetræning med hendes mor Christel Jane Black, formand i BK Rollo Svendborg.

- Dengang kom hun med i autostolen, så man kan godt sige, at hun er født og opvokset nede i klubben, siger Christen Jane Black.

Søndag vandt hendes datter Jessica Black guld ved Golden Girl, et af Europas største boksestævner, som bliver afholdt i Sverige.

- Vi er blevet nødt til at trække udenlands for at få nogle kampe, og det er også lykkedes os ret godt efterhånden, siger Christen Jane Black.

I boksning får man mange slag, men det rører ikke Jessica Black.

- Når man bliver slået på, så gør det faktisk ikke særlig ondt. Man tænker ikke så meget over det, siger Jessica Black

Se hele interviewet her.

 

 

Oversigt

    Oversigt