Forskere på vej med bedre behandling af blærebetændelse

Et forskerhold fra Syddansk Universitet i Odense har fået en større forståelse af de bakterier, som får blærebetændelse til at udvikle sig.

Man føler trang til at tisse hvert andet minut, men der kommer ikke mere end et par dråber. Og det svier forfærdeligt. Det er de kedelige kendetegn ved en blærebetændelse. Men et forskerhold har fået en større forståelse af bakterien og dens udvikling.

- Nu ved vi i detaljer, hvordan bakterien går ind i den fase, der udgør en trussel. Og vi ved, hvordan vi potentielt kan forhindre bakterien i at nå dertil.

Så klar er udmeldingen fra forskningsleder Jakob Møller-Jensen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. 

Han og hans forskerhold har som de første i verden været i stand til systematisk at observere og undersøge de enkelte trin i bakteriens vej ind til blærevæggen. 

quote Nu ved vi i detaljer, hvordan bakterien går ind i den fase, der udgør en trussel

Jakob Møller-Jensen

Snedige bakterier undslipper antibiotika

Forsøget med at studere de E. coli bakterier, som ofte er årsagen til blærebetændelse, er en succes. Resultaterne fra forsøget er gode nyheder, for bakterierne har en særlig evne til at undslippe antibiotika og forårsage en ny infektion. Dermed er døren for en ny og anderledes behandlingsmetode nu åben. 

- Forskere har længe vidst, at denne bakterie kan nogle helt særlige tricks: blandt andet ændre form under infektionen. Men man har hidtil ikke kunnet aflure, hvordan bakterien styrer dette, forklarer postdoc Surabhi Khandige. 

E. coli bakterierne er i stand til at invadere celler i urinvejene, hvor de sætter sig på indersiden af blæren. Blæren afstøder det yderste lag af celler og skyller derved mange bakterier ud med urinen. Visse bakterier er dog så snedige, at de ændrer form og bliver lange og derfor kan de klistre sig fast. Det betyder, at bakterierne ikke bliver skyllet ud og derved kan brede sig. 

 
 

Hvert år bliver 200-300.000 danskere behandlet for blærebetæbndelse. 

Oversigt

    Oversigt