Fynbo styrer i Grøften

Onsdag slog Danmarks traditionsrige restaurant, Grøften i Tivoli, dørene op til endnu en sæson. Alligevel er noget helt nyt.

Grøften har nemlig fået en fynsk ejer. Og for resauratør Jakob Elkjær fra Middelfart var dagens åbning noget af en bid at gabe over.

Det lå ellers ikke i kortene, at Jakob Elkjær skulle overtage Grøften. Indtil for nylig passede han et mere tilbagetrukket liv som indehaver af restauranterne Fænøsund og Fænøsund Marina i Middelfart. Men så ringede telefonen.

- Det her er bare once in a lifetime. Det er så kæmpestort, og hvis ikke jeg tager chancen nu, så bliver det aldrig, siger Jakob Elkjær.

Og direktør i Tivoli Lars Liebst mener, at Jakob Elkjær er den helt rigtige til at bestyre den traditionsrige restaurant:

- Jakob er en person, som går ind i folk, i bogstavelig forstand, med træsko på. Og det synes vi passer meget godt til det her sted.

God debut

Og Jakob Elkjær fik den debut, han håbede på: 

- Det går jo fint. Folk vælter jo ind, ikke, og det er jo meget overvældende. Vi er ved at være der. der er stadigvæk kø udenfor, og vi har ikke flere borde overhovedet.

Oversigt

    Oversigt