Forsvundet i fire dage: Fyns Politi efterlyser 14-årig pige

Fyns Politi efterlyser den 14-årige Katja Sofie Lundsgaard Rasmussen fra Svendborg.

Opdatering: Den14-årige pige er fundet igen. Læs mere her.

Siden søndag aften klokken 20 har den 14-årige Katja Sofie Lundsgaard Rasmussen været forsvundet.

Fyns Politi efterlyser den unge svendborgenser.

- Katja skønnes ikke at kunne tage vare på sig selv og ønskes derfor retur til sin bopæl, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Vagtchef ved Fyns Politi Anders Therkelsen forklarer, at Katja Sofie Lundsgaard Rasmussen ikke forventes at kunne klare sig selv på grund af hendes unge alder.

Katja er 160 centimeter høj, spinkel af bygning og har lyst, blond, langt hår og næsepiercing i venstre side.

Fyns Politi formoder, at hun opholder sig i det sydfynske område.

- Hun har en omgangskreds på Sydfyn, og vi har en formodning om, at hun er hos bekendte. Vi har været nede og forhøre os, uden det har givet noget endnu. Forældrene er selvfølgelig bekymrede, så nu vil vi gerne have hende retur, siger Anders Therkelsen.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt