Politiets tillidsmand: Dejligt med aflastning fra Forsvaret

Et politisk flertal er nu klar til at lade soldater hjælpe politiet med bevogning og overvågningsopgaver. Tillidsmanden hos Fyns Politi ser frem til at få aflastning.

Det er Dansk Folkeparti, der har stillet forslag om, at Forsvaret skal hjælpe med at bevogte mulige terrormål og hjælpe med kontrol ved den danske grænse. 

- Man burde tage et stort antal professionelle soldater og uddanne dem til at tage sig af bevogtningsopgaverne, så politiet kan fritages og koncentrere sig om opgaverne hjemme i kredsene, siger DF’s retsordfører Peter Kofod Poulsen til TV 2.

Forslaget kommer , efter nye tal fra Rigspolitiet viser, at politiet igen har oparbejdet en massiv overarbejdspukkel.

Hos tillidsmanden hos Fyns Politi bliver forslaget mødt med overraskelse, men også med forståelse.

- Det er ikke noget vi har erfaring med, og man skal vist mange årtier tilbage for at finde eksempler på at Forsvaret har bistået politiet. Men det vil da være kærkomment med noget hjælp til mine kolleger hos Fyns Politi, siger Steffen Daugaard, tillidsmand hos Fyns Politi.

I følge TV 2 støtter både Liberal Alliance og Socialdemokraterne forslaget, og dermed tegner der sig et flertal for at sætte soldater til at løse politiopgaver.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt