Fynsk betjent vinder dyre-pris

En kvindelig betjent fra Fyns Politi i Ringe vinder Dyrevelfærdsprisen 2013.

Gritt Hansen-Tofte er politiassistent - og fra i dag kan hun også kalde sig dyreven.

Dyrenes Dags Komite og sammenslutningen af danske dyreværnsforeninger har nemlig givet hende Dyrevelfærdsprisen 2013. Hun får prisen for at tage sager om dyr særdeles alvorligt i en travl hverdag.

- Om det skyldes stor respekt og ydmyghed over for politiarbejdet generelt, eller om det skyldes en særlig kærlighed til vore firbenede venner er egentlig ligegyldigt. Faktum er, at Gritt er en uvurderlig hjælp for de lokale dyrevenner, som aldrig går forgæves, når et dyr er i nød, skriver foreningerne.

Hun roses også for et godt stykke arbejde i forbindelse med den store vanrøgtsag fra Kværndrup hvor over 100 dyr måtte aflives.

Oversigt

    Oversigt