Over de seneste 50 år har verden produceret enorme mængder af plastikaffald, og en meget stor del af alt det plastik ender i havet som mikroplastik. Mikroplastik er overalt og findes også i de fynske fjorde, åer og vandløb. Tager du en kop vand fra Odense Fjord, vil der også være mikroplastik i den.
– Vi ved ikke nok om, hvordan mikroplastik påvirker havmiljøet – og her tænker jeg især på mikroorganismerne i havet, som udgør grundlaget for, at marine økosystemer kan fungere, siger Nicole Posth, postdoc ved Nordisk Center for Jordens Udvikling på Biologisk Institut ved SDU.
Derfor har Nicole Posth fået 9,7 millioner kroner fra Velux Foundations til at forske i netop det. Hun er bio-geo-kemiker og er især optaget af, hvordan mikroorganismer kan påvirke mikroplastik og omvendt.
Landlevende bakterier vist sig at være ganske effektive til at nedbryde plastik, så det er ikke utænkeligt, at det samme sker til vands, vurderer Nicole Posth. Hvis plastik kan nedbrydes af bakterier, betyder det, at bakterierne får noget ud af det. Altså at plastik er en energikilde for bakterierne.
Og selv om det umiddelbart kan lyde som en god ting, hænger det måske helt anderledes sammen.
- Set i det lys kan man frygte, at vi er midt i et kæmpe overfodringseksperiment: Alt det plastik, vi har smidt i havene de sidste 50 år, kan sammenlignes med at hælde meget mere fiskefoder ned i et akvarie end normalt. Hvor der er overflod af mad, kommer der også flere organismer. I dette tilfælde vil det være en stor stigning i antallet af mikroorganismer, og det kan påvirke havenes kulstofkredsløb, siger Nicole Posth.
Nicole Posth laver projektet med udgangspunkt på Syddansk Universitet i Odense, og det bliver derfor Odense Fjord og Østersøen, der i de kommende år skal levere mikroplastik-holdigt vand, sand og mudder til forskningsprojektet.
Fakta: Hvad er mikroplastik
