Fynsk glarmester forsøger at skære sig frem til DM-guld

Glarmestereleven Steffen Sørensen fra Middelfart er ifølge ham selv storfavorit til at vinde trofæet til DM i Skills lørdag.

Lørdag afgøres det, om glarmestereleven Steffen Sørensen fra Middelfart bliver danmarksmester i skills. 

Gennem hele konkurrencen har han troet på, at guldet er inden for rækkevidde. 

I Gigantium i Aalborg sliber og skærer Steffen Sørensen i præcise streger gennem det farvede glas. Han er dybt koncentret i denne fjerde dyst, mens han udformer et faconskåret kunstværk i det hårde materiale.

I alt skal Steffen Sørensen slå tre modstandere i seks dyster, inden kan eventuelt kan kalde sig danmarksmester.

- Bliver man får ivrig, knækker lortet, siger han. 

Formand for Glarmesterfagets faglige Udvalg i København, Torben Snoer, mener sagtens, at Steffen Sørensen og de andre kandidater til guldet kan være tilfredse med at være i top-4.

- Det, at de er kommet med her, viser i sig selv, at de kan noget og noget over middel fortæller han.

I fire timer har Steffen Sørensen formet på en elefant, der udgør hans glaskunstværk, og selv en smule tidspres får ikke en dygtig elev til at ryste på hænderne. 

- En af de opgaver, Steffen er i gang med her, er en opgave, der virkelig er teknisk krævende, fortæller Torben Snoer. 

Efter sidste skæring gennem det hårde glas tror den selvsikre Steffen Sørensen stadig på, at han er favorit til guldet. 

Vinder du DM på den elefanten?

- På den dér gør jeg, ja. Den er der sgu ikke nogen, der laver bedre, siger han. 

Lørdag eftermiddag ved Steffen Sørensen, om han alligevel bliver slået i arenaen.

Se indslaget med Steffen Sørensen her.

 

Oversigt

    Oversigt