Fynsk mediefond investerer i kreativ journalistik

FST Growth, der er stiftet af Fyens Stiftstidende og Den fynske Bladfond, investerer millioner i amerikansk medieselskab og europæiske rettigheder.

Det nystiftede selskab FST Growth, der er stiftet af Den Fynske Bladfond og Fyens Stiftstidende, har netop gjort sine første investeringer inden for mediebranchen.

Det drejer sig om en millioninvestering i det amerikanske medie-start-up firma Hearken.

Oversat til dansk betyder Hearken "at lytte", og det netop, hvad firmaet har gjort rigtig godt inden for mediebranchen.

Firmaet har indgået partnerskaber med bl.a. BBC, RTV Drenthe i Holland og Swiss Info fra Schweiz.

Hearken har en lang flot portefølje af vellykkede projekter fra USA, hvor man især inden for den trykte dagspresse og radio har formået at involvere lyttere og læsere ved at spørge ind til, hvad der interesserer dem, og hvilke opgaver de gerne vil have medierne til at løse eller beskæftige sig med.

Hearkens værktøjer bliver i dag benyttet af over 140 mediehuse i USA og Europa.

I forvejen har Jysk Fynske Medier selv stort fokus på konstruktiv journalistik.

Den Fynske Bladfond og Fyens Stiftstidende har bevilget en økonomisk ramme på 50 millioner kroner til FST Growth til at købe op og investere i teknologier, services og forretningsområder, der er med til at tegne fremtidens medievirksomheder.

Dermed håber man, at investeringerne vil komme ejerselskaberne til gode og generere indtægter i et presset marked.

Morten Andersen, direktør for FST Growth siger til MediaWatch, at det danske firma investerer i Hearken i USA uden at få en ejerandel. Til gengæld stifter man sammen med Hearken et joint-venture i Odense.

Det fælles selskab får eksklusive rettigheder til at udbrede Hearken i Europa. 

Man går nu i gang med at finde en direktør til selskabet.

Jennifer Brandel, der er Hearkens stifter og adm. direktør, vil indtage en bestemmende rolle på bestyrelsesniveaeu sammen med Morten Andersen.

Udover det nye partnerskab med Hearken, har FST Growth også købt sig ind i det danske startup Indieframe, der er en dansk, digital og global medieplatform med over 60.000 brugere på verdensplan, og tidligere i januar blev det annonceret, at vækstselskabet overtog størstedelen af jobportalen JobDanmark fra Jysk Fynske Medier.

 

 

Oversigt

    Oversigt