Fynske ildsjæle restaurerer Kommandørgården i Trankebar

En flok fynske ildsjæle skal nu restaurere endnu en bygning på den tidligere, danske koloni Trankebar i Indien.

Kommandørgården i Trankebar i Indien har ligget øde hen i 10 år. Nu skal den restaureres og forvandles til kulturcenter med museum, bibliotek og undervisningslokaler. Det har Foreningen Trankebar kæmpet for, og nu har de fået rådighed over bygningen - og midlerne til at restaurere den.

Poul Petersen er næstformand i Foreningen Trankebar, og han har været i Trankebar mange gange over de seneste 20 år, hvor han også har været med til at istandsætte det gamle Fort Dansborg, som er en bygning fra 1600-tallet. Fort Dansborg er, som navnet måske afslører, et fort fra tiden, hvor Trankebar i Indien var en dansk koloni.

 
 

- Første gang, jeg kom dertil, så sagde jeg: Wauw, der ligger et lille stykke af Danmark her. Det er jo helt fantastisk. Jeg havde da hørt om det i skolen. Men at være der og finde ud af, at bygningerne stadig stod der, var det, der gjorde, at vi simpelthen ville gøre noget ved det. Og det sagde vi til hinanden i mange år, siger Poul Petersen.

Tilbage i år 2002 overtog foreningen Fort Dansborg, som de også har istandsat - for donationer og egne midler.

 Dronningen er flittig bidragyder

-Vi startede med at bruge vores egne penge. Så var vi heldige, at vi fik 15.000 kroner fra Dronning Margrethe. Det var et godt skulderklap. Hun har faktisk givet os fire donationer siden. Jeg vil sige, hun er nok den mest flittige bidragyder.

Nu er turen kommet til at restaurere Kommandørgården i Trankebar. Kommandørgården er fra cirka år 1670, hvor kommandanten boede. Siden har bygningen blandt andet været privat bolig og senest lærerseminar, indtil den kom til at stå tom.

- Vi blev simpelthen nødt til at gøre noget. Vi måtte bruge vores egne penge, og har fået lidt penge af en fond, og vi skal ud og hente store midler. Vi skal ud og skaffe fire millioner kroner til den. Den skal restaureres, siger Poul Petersen.

 

Fakta om Trankebar

 

Se hele interviewet med Poul Petersen.

 

Oversigt

    Oversigt