Fynske kroer og hoteller i gourmet-samarbejde

\"Det Eksklusive Fyn\" er arbejdstitlen på et nyt samarbejde mellem Hotel Kongebrogaarden, Hotel Hesselet og Munkebo Pasfall Kro. Det indebærer, at man satser på personlig service, høj kvalitet, gourmetkøkken og fysiske rammer, der appellerer til fordybelse.

-

\"Det Eksklusive Fyn\" er arbejdstitlen på et nyt samarbejde mellem Hotel Kongebrogaarden, Hotel Hesselet og Munkebo Pasfall Kro. Det indebærer, at der skal satses på personlig service, høj kvalitet, gourmetkøkken og fysiske rammer, der appellerer til fordybelse.

Det skal være med til at trække gæster fra ind- og udland, der har både smag for og råd til at betale for ekstraordinære oplevelser.

Flere nordmænd og svenskere
Den fælles markedsføring vil være en synlig del af den øgede satsing omkring møder, kurser, konferencer og kongresser i den fynske region, der starter fra 2004. Men udover den satsning, vil de tre hoteller og kroer markedsføre sig specifikt i Norge og Sverige. Alle tre har nemlig oplevet en markant stigning af norske gæster, der lægger mange penge i de ekstraordinære oplevelser.

Hos Fyntour ser man store perspektiver i samarbejdet.

"Hos nogle bilforhandlere står der en åben sportsvogn i udstillingsvinduet. På den måde bliver hele forretningen mere spændende. På samme måde er det med det fynske udstillingsvindue. Ved at disse tre forretninger går sammen og præsenterer sig markant bliver hele Fyn mere spændende og træder i karakter. De tre forretninger bliver vindere - men også resten af Fyn bliver  vindere, flere kommer ind i butikken Fyn," siger Kim Folmann Jørgensen fra Fyntour.

Oversigt

    Oversigt