Fynske luksus-mæglere tilbage i form

Lilienhoff og Thobo-Carlsen tjener atter gode penge på salget af liebhaverboliger.

Det var ikke kun det almindelige hussalg, der tabte pusten i 2008.

Det samme skete for salget af liebhaverboliger, men de bedre tider er tilsyneladende på vej tilbage.

Det viser årsregnskaberne for 2015 for to af Fyns mest kendte liebhaverspecialister.

Mens Lilienhoff A/S fordoblede indtjeningen før skat til 2,1 millioner kroner og kunne tillade sig at udbetale et udbytte på 1,8 millioner kroner til Peter Demant Milton og Hans Michael Lilienhoffs ejerselskaber, præsterede Thobo-Carlsen & Partnere et overskud på 1,3 millioner kroner før skat - en forbedring på godt 300.000 kroner i forhold til 2014.

Det er et resultat, som selskabet skal tilbage til 2007 for at slå.

Thobo-Carlsen & Partnere har udbetalt et udbytte på en million kroner efter årets resultat til ejerne Lars Bjørk og Unni Heicks holdingselskaber.

Oversigt

    Oversigt