Fynske robotvirksomheder: Vi mangler hænder

Robotindustrien skaber tocifret vækst, men der mangler folk, der kan bygge de mange maskiner.

Allerede nu mangler der omkring 200 sæt hænder, der kan udvikle og bygge robotter. Antallet af ledige stillinger vil hobe sig op i løbet af de kommende år og i 2018 lande på et minus på omkring 1.000.

Det skriver Politiken fredag.

Det fremgår af en ny rapport, der er udarbejdet af analysebureauet Damvad for Udvikling Fyn og Odense Robotics, viser, at mere end 70 procent af virksomhederne i Odense har problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Allerede nu er der 2.300 personer, der arbejder med robotter i Odense. Det er 500 flere end for 1 år siden. Byen rummer over 80 robotvirksomheder og er et internationalt anerkendt robotcentrum, der ventes at vokse med mindst 15 procent om året.

- Det er alvorligt. Det går ud over vores konkurrencedygtighed, hvis vi ikke kan levere kvalitet i det tempo, der kræves. Kan vi ikke kan klare ordrerne, ryger de til udlandet, og så har vi jo tabt, siger Søren Kjeldsen-Kragh, professor i samfundsøkonomi ved Københavns Universitet, til Politiken.

Danmarks største robotproducent, Universal Robots, sidste år blev virksomheden solgt for knap 2 mia. kr. til amerikanske Teradyne:

- Efterhånden som vi vokser, bliver det sværere og sværere at få folk nok. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at vække interessen for robotteknologi og for at synliggøre de mange interessante jobmuligheder, der findes i industrien, siger Esben Østergaard, der er medstifter og teknologidirektør for robotproducenten, der har omkring 270 ansatte, til Politiken.

Oversigt

    Oversigt