Fynske skoleelever vandt DM i Entreprenørskab

Tre elever fra Vesterdal Efterskole vandt torsdag den samlede finale i NextLevel - Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab.

Asta Lambers, Fie Frank og Josephine Kofod fra Vesterdal Efterskole vandt med en ide om et spil, MEMO, der skaber dialog, nysgerrighed og samtale mellem ensomme ældre.

Spillet er så færdigudviklet, at det har været afprøvet på et plejehjem og fået stor ros af både personale og beboere.

Sammen med titlen som Danmarksmestre i Entreprenørskab fulgte 15.000 kroner.

- Nu skal vi finde ud af, hvad der skal ske med MEMO. Det kunne være virkelig fedt rent faktisk at få det ud på nogle plejehjem, så det kan gøre en forskel, sagde de jublende piger efter sejren.

Næsten 900 elever fra 8. til 10. klasse har været med i de indledende runder af NextLevel, men kun 20 hold kvalificerede sig til finalen, der fandt sted torsdag.

 

 
 

 

Andre fynske hold fik flotte placeringer:

Endnu et hold fra Vesterdal Efterskole vandt i kategorien Bevægelse og fik en andenplads i kategorierne Velfærd og Samfund og Sprog og Kultur.

Ryslinge Efterskole fik en andenplads i kategorien Viden og Verden.

 

 
 

Oversigt

    Oversigt