Gadefodbold for socialt udsatte

Omkring 150 hjemløse og udsatte fra hele landet er i dag samlet for at kæmpe for at blive dette års vinder af De Åbne Fynske Mesterskaber i OMBOLD.

Parkeringspladsen ved Dronningsvej i Nyborg er i dag lavet om til et mekka for gadefodbold. Det er 150 hjemløse og socialt udsatte, der i dag er samlet for at mere sport i hverdagen.

- Fodbold kan jo være med til at skabe glæde, sammehold og give nogle en succesoplevelse, som de nødvendigvis ikke lige har i hverdagen i forhold til det liv, som de enten har eller tidligere har haft, forklarer Erik Rosengaard, som er formand for Kultur - og Fritidsudvalget i Nyborg Kommune.

Arrangementet, der er støttet af Nyborg Kommune, er en del af de årlige mesterskaber, som OMBOLD hvert år afholder for hjemløse og udsatte i hele landet.

-Det er jo personer, der kommer fra væresteder og misbrugscentre. Vi har også deltagere fra det lokale asylcenter her i dag, så det er rigtig glædeligt, og vi kan se, at folk har fået en fantastisk oplevelse ved at komme her og spille fodbold, siger Erik Rosengaard.  

Vi kan se, at folk har fået en fantastisk oplevelse ved at komme her og spille fodbold, siger Erik Rosengaard.

Nyborg blev repræsenteret på fodboldbanen både i form af et fodboldhold fra Asylcenter Nyborg og fra Værestedet Den Blå Café.

21- årige Zajeldin Al-Mohammed bor til dagligt på Asylcentret i Nyborg, og for ham har det været en stor mulighed at komme ud og spille fodbold igen.

- Jeg er så glad for det her samarbejde. Vi er så glade for at møde så mange danskere her, fortæller Zajeldin Al- Mohammed.

Der spilles i alt 80 kampe med 20 hold på dagen, hvor det hele slutter af med en stor prisoverrækkelse.

Se det fulde interview med blandt andet Erik Rosengaard, Formand for Kultur - og Fritidsudvalget fra Nyborg Kommune her

 

 

Oversigt

    Oversigt